Bliv godkendt som plejefamilie

Procedure for godkendelse som plejefamilie.

Fold alle ud

Ansøgning som ny plejefamilie

Oversigt over forløbet ved ansøgning om at blive godkendt som ny plejefamilie

Ønsker I at blive plejefamilie, skal I udfylde og indsende ansøgningsskema til Socialtilsyn Midt. Ansøgningsskemaet udfyldes elektronisk og sendes via digital post på borger.dk (Vær opmærksom på at der max kan vedhæftes filer svarende til 4 mb pr. mail).

Her kan du se vejledning til at sende digital post.  

Samtidig med, at I indsender jeres ansøgning skal I tilmeldes grundkursus for plejefamilier. Information vedrørende grundkursus for plejefamilier kan findes her Grunduddannelse som plejefamilie

Socialtilsyn Midt behandler først jeres ansøgning, når I har gennemført grundkursus for plejefamilier. Ansøgningerne vil blive behandlet i den rækkefølge, de er modtaget i.

Som led i ansøgningen skal I give samtykke til, at der indhentes en række oplysninger om jer. Disse oplysninger fremgår af samtykkeerklæringen sidst i ansøgningsskemaet.

I skal også give samtykke til, at I registreres på Tilbudsportalen. Alle godkendte plejefamilier skal registreres her. Kommunerne må kun benytte plejefamilier, der er registreret på tilbudsportalen. Tilbudsportalen administreres af Socialstyrelsen. I ansøgningsskemaet kan I se, hvilke oplysninger, der bliver synlige på Tilbudsportalen, såfremt I godkendes som plejefamilie. Disse oplysninger er markeret med en stjerne (*).

Bor I i Silkeborg Kommune, skal jeres ansøgning behandles af Socialtilsyn Nord.

Samtykke fra plejefamilier

Samtykke fra plejefamilier der endnu ikke er godkendt efter lov om socialtilsyn

Fra 1. januar 2014 skal alle plejefamilier registreres på Tilbudsportalen. I perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015 skal alle eksisterende plejefamilier re-godkendes efter lov om socialtilsyn. Da kommunerne fra 1. januar 2014 kun må benytte plejefamilier, der er registreret på Tilbudsportalen, skal også de plejefamilier, der endnu ikke er re-godkendt, registreres her. Hvis I endnu ikke er re-godkendt efter lov om socialtilsyn, skal I give Socialtilsyn Midt samtykke til at registrere oplysninger om jer på Tilbudsportalen.

I skal give jeres samtykke ved at udfylde og indsende samtykkeerklæringen, som I finder ved at trykke på linket nedenfor. Samtykkeerklæringen udfyldes elektronisk og sendes direkte til Socialtilsyn Midt via dette link 

Bor I i Silkeborg Kommune skal jeres ansøgning behandles af Socialtilsyn Nord.